Kontakt
Sprogcenter Frederikshavn
Hånbækvej 32 b
9900 Frederikshavn
Telefon: 98 45 67 14
Danskuddannelse 3 er for dig, der har en lang eller mellemlang uddannelse. Du har også kendskab til et andet fremmedsprog og ved noget om grammatiske termer
På danskuddannelse 3 bliver der lagt vægt på, at du:
Målet er, at du kan få et arbejde og klare dig på det danske arbejdsmarked eller tage mere uddannelse i Danmark.
Du kan afslutte uddannelsen efter 5. modul med prøve i Dansk 3
Vi arbejder med dit mundtlige sprog, så du bliver god til at tale og forstå dansk. Vi arbejder også med at læse og skrive tekster, beskeder, ansøgninger med mere. Desuden fokuserer vi på dansk grammatik og udtale. Du lærer også om dansk kultur og det danske samfund.
Vi bruger blandt andet grundbøger, romaner, avisartikler, film og internettet i undervisningen. Du vil også komme med på nogle ekskursioner og til kulturelle arrangementer.
Vi arbejder med sproget ud fra forskellige emner under overskrifterne: arbejde, uddannelse, hverdagsliv og medborgerskab.
Danskuddannelse 3 består af 5 moduler.
Modul 1-4 slutter med en modultest, som du skal bestå for at komme videre på næste modul.
Dansk 3 afsluttes efter modul 5 med en skriftlig og mundtlig prøve i Dansk 3
Sprogcenter Frederikshavn tilbyder undervisning dag eller aften.
Daghold: Om dagen starter vi som regel kl. 8.15 – 13.45. Du går til undervisning to dage om ugen og har i alt 12 lektioner.
Aftenhold: Deltager du på aftenhold, får du seks lektioner om ugen. Vi underviser mandag og onsdag aften i tidsrummet kl. 17.00 – 19.30.
Efter Prøve i Dansk 3 kan du fortsætte på modul 6 i op til ni måneder og afslutte med en studieprøve.
Studieprøven er én af adgangsbetingelserne til videregående uddannelser. Du skal dog kunne afslutte såvel skriftlig som mundtlig Prøve i Dansk 3 med et godt resultat.
Sprogcenter Frederikshavn kan desværre ikke tilbyde undervisning på studieprøveniveau.
Er du interesseret i at tage studieprøven, anbefaler vi, at du tager kontakt til Aalborg Sprogcenter